Ny Oras distriktsansvarlig i Midtjylland 05.07.2018 — Nyheder

Oras Armatur A/S intensiverer salgsindsatsen i Midtjylland. Det sker med ansættelse af distriktsansvarlig Michael Riis Mortensen.

Michael Riis Mortensen tiltræder som distriktsansvarlig hos Oras Armatur A/S pr. 1. august 2018. Han kommer fra en stilling som salgskonsulent hos FM Mattsson Mora Group Danmark.

Michael kommer med over 20 års erfaring fra VVS-branchen – både fra grossist- og producentleddet og skal sammen med resten af salgsstyrken sikre salget og væksten af Oras i Danmark.

Hovedvægten af Michaels kunder hos Oras Armatur A/S bliver i installatør- og grossistleddet, som han i forvejen har et bredt kendskab til – her skal han bl.a. være med til, at udbrede viden om den brede pallette at energi- og vandbesparende armaturer, bruserløsninger samt specialløsninger, som Oras Armatur A/S råder over.

Michael er 47 år og bor i Holstebro, der ligger midt i hans distrikt i Midtjylland.