Your bookmarks
Søg
Menu

Ofte stillede spørgsmål

SPØRGSMÅL
Hvad betyder hybrid armatur?

Hybrid betyder, at armaturet har to forskellige funktioner f.eks. berøringsfri funktion via sensor og manuel funktion med greb.

SPØRGSMÅL
Hvordan rengøres bruserhovedets silikone dyser?

Gnid dyserne med din finger eller en tandbørste for, at løsne kalken der har sat sig i dyserne. Lad derefter det varme vand løbe et par minutter for, at skylle resterne væk.

SPØRGSMÅL
Mit berøringsfri armatur bruger meget strøm, hvad skal jeg gøre?

Hvis batteriet aflades hurtigt (2-4 uger), skyldes det en kortslutning i kablet eller i sensoren. Udskiftning af sensoren vil afhjælpe problemet.

SPØRGSMÅL
Hvad er levetiden på et 6 V batteri, der bruges i Oras berøringsfri armaturer?

Batterilevetiden er normalt 3 år ± 1 år afhængig af forbrugsmønster. Husk altid, at anvende litium batterier til Oras’ elektroniske armaturer for at maksimere batteriets levetid.

SPØRGSMÅL
Mit Electra armatur drypper, hvad skal jeg gøre?

Hvis der kommer snavs med ind i magnetventilen eller membranen, så kan armaturet begynde at dryppe. For at løse problemet renses membranen eller udskiftes magnetventilen. For at undgå, at der kommer snavs med ind i armaturet er det vigtigt, at de medfølgende smudsfiltre og kontraventiler monteres.

SPØRGSMÅL
Kan man bruge andre armaturer sammen med vandvarmeren?

Armaturerne der medfølger vandvarmeren er trykløse modeller. Der er kan kun benyttes trykløse armaturer sammen med vandvarmeren. Oras’ trykløse armaturer er modellerne til fritidshuset – Oras Safira 1003F og 1023F. Hvis der anvendes almindelige armaturer springer vandvarmeren, da den ikke kan komme af med trykket fra opvarmningen af vandet.

SPØRGSMÅL
Hvad betyder de forskellige bogstaver F, X, U og Y som bruges i produkt numrene?

F = armatur med fleksible tilslutningsslanger

X = armatur med excentriske forskruninger med afspærring samt rosetter

U = armatur med excentriske forskruninger og lyddæmper samt rosetter

Y = armatur med excentriske forskruninger samt rosetter

SPØRGSMÅL
Kan Bidetta håndbruseren bruges sammen med et bruserarmatur?

Bidetta håndbruseren kan bruges sammen med et bruserarmatur, hvis der samtidig anvendes en svingtud med ejektor (f.eks. 211525). For at sikre korrekt funktion, skal der altid anvendes en ejektor sammen med Bidetta håndbruseren. Ejektoren sidder inde i udløbstuden.

SPØRGSMÅL
Kan jeg installere en Bidetta håndbruser sammen med et almindeligt håndvaskarmatur?

Bidetta håndbruseren kan ikke efterinstalleres. Armaturet skal være designet til, at have en Bidetta håndbruser monteret. Alle kompatible armaturer selv færdigleveret med Bidetta håndbruseren.

SPØRGSMÅL
Kan man bruge en længere slange til Bidetta håndbruseren?

Armaturer med Bidetta håndbruser er udstyret med en ejektor, der leder vandet over til bruserslangen med Bidetta håndbruseren. Armaturer med en Bidetta løsning er designet til, at fungere med en 1,5 m eller 2 m Oras bruserslange. Hvis der er behov for, at forlænge slangen bør det gøres med Ø12 mm CU-rør op til 2 meter eller Ø15 mm CU-rør op til 3 meter.

Ved brug af PEX rør skal den indre diameter svare til CU rørets diameter. Bøjningerne skal laves uden skarpe knæk. Afgangsvinklen skal tilsluttes således, at den indre diameter ikke reduceres ret meget. Vær opmærksom på, at afgangsvinkler med afspærring øger modstanden for vandet. Ved forlængelse af slangen til Bidetta håndbruseren, skal dette altid udføres så smidigt som muligt, uden skarpe knæk.

Selvom alt er monteret efter anvisningerne, kan der komme et par dråber fra armaturet efter brug af Bidetta håndbruseren. Dette er normalt, da vandets modstand øges.

SPØRGSMÅL
Hvordan virker Smart Bidetta?

Armaturet aktiveres ved, at løfte håndbruseren fra vægholderen – vandet skifter fra armaturet til håndbruseren, når der trykkes på knappen på bruserens håndtag. Armaturet lukker igen, når bruseren sættes tilbage i vægholderen.

 

SPØRGSMÅL
Hvorfor løber der vand ud på bordpladen ved køkkenarmaturet?

Hvis armaturet er utæt ved udløbstuden, er x-pakningerne højst sandsynligt slidte, eller der er urenheder til stede. I disse tilfælde skal x-pakningerne udskiftes med nye. Udskiftningen kan foretages, uden at der lukkes for vandindtaget til armaturet. Bestillingsnummeret på nye pakninger er 159995, og indeholder to pakninger, samt alt hvad der behøves for at kunne udføre det nødvendige vedligeholdelsesarbejde - det eneste, du behøver er en skruetrækker.

SPØRGSMÅL
Hvorfor drypper Bidetta håndbruser en smule efter brug?

Når en Bidetta håndbruser er blevet brugt, vil der være en smule vand tilbage under sien. Hvis den ikke bliver tømt, vil nogle få dråber vand dryppe fra håndbruseren, når den hænges op. Du bør ryste håndbruseren et par gange efter brug, så løber vandet fra sien.

SPØRGSMÅL
Er indmaden den samme til alle Oras etgrebsarmaturer?

Ja, den samme ”unit” (reservedels nr. 158888) anvendes til alle Oras-armaturer fremstillet efter 1982.

SPØRGSMÅL
Hvordan sikrer jeg, at armaturerne ikke fryser om vinteren i vores sommerhus?

I de tilfælde, hvor armaturer og armaturudstyr er installeret i faciliteter, hvor der er risiko for frost, skal man sikre, at vandet er fuldstændig tappet af udstyret. Som en mulighed kan armaturerne fjernes og opbevares på et varmt sted hen over vinteren.
Se vejledning: ”FRYSERISIKO” i manualen der fulgte med dit armatur.

SPØRGSMÅL
Udløbstuden på vores køkkenarmatur drejer ud over vaskekanten. Er der en måde hvorpå den kan begrænses?

Alle Oras’ køkkenarmaturer kan begrænses så udløbstuden ikke drejer ud over vasken. Se hvordan for de forskellige modeller

SPØRGSMÅL
Kan armaturerne installeres i en sauna?

Vi anbefaler ikke installation af nogen former for armaturer i rum med meget høj luftfugtighed. Den omgivende temperatur for armaturer og tilbehør til armaturer må ikke overstige +65 °C.

SPØRGSMÅL
Hvad er et termostatarmatur?

Termostatarmaturer er armaturer, der holder vandets temperatur på det valgte uanset temperaturforskellen på vandtilgangen. Armaturet reagerer på ændringer i vandtemperaturen og justerer selv til, så det passer med den ønskede temperatur der er indstillet af brugeren. Ændringer i vandtrykket ved vandtilgangen kan give midlertidige udsving i vandtemperaturen. Hastigheden og størrelsen på trykændringen afgør hvor hurtig armaturet justerer ind efter brugerens indstilling. På alle vores termostatarmaturer benyttes den samme hurtigvirkende, pålidelige termostatenhed, der ikke påvirkes af kalkholdigt vand.

SPØRGSMÅL
Kan jeg montere tilbehør (eksempelvis udskifte luftblanderen) på blanderens udløb?

xxxDer må ikke monteres nogen form for tilbehør på armaturet (eksempelvis en flaskevasker, opvaskemaskine el. lign.).  Dette kan forårsage ekstremt højt tryk, og det kan skade regulerings- og lukkemekanismen på armaturet eller tuden. Endvidere kan gennemstrømningsskader forekomme. Det bør også bemærkes, at vores garanti kun dækker, hvis originalt Oras-tilbehør og originale reservedele benyttes.

SPØRGSMÅL
Hvorfor bruger I plastik i jeres armaturer?

Plastik bruges hovedsageligt på armaturoverflader og greb på visse armaturer. Trykbærende dele på armaturerne er altid fremstillet af afzinkningsbestandig messing.

Plastik har en vigtig funktion i særdeleshed ved bade- og brusearmaturer. Det formindsker støj og forhindrer, at armaturets overflade bliver varm. Den teknisk høje kvalitet på specialplastikker bliver udvalgt med den største omhu, og vores produkter har lang holdbarhed og er sikre at bruge under forskellige forhold.

SPØRGSMÅL
Hvad er et berøringsfrit armatur? Hvilke fordele har det?

Oras’ berøringsfri armaturer er enkle og sikre at bruge samt hygiejniske. Du kan ikke ”glemme” at lukke armaturerne, da de lukker automatisk. De berøringsfri armaturer er både vand- og energibesparende. Fordi man ikke skal røre armaturet, er det meget hygiejnisk at anvende.

SPØRGSMÅL
Hvad er en skoldningsspærre?

Skoldningsspærren sikrer, at for varmt vand ikke vil løbe fra armaturerne ved et uheld. Begrænsningen kan indstilles efter behov i forhold til temperaturen på vandtilgangen. Skoldningsspærren gør armaturet sikkert at bruge for bla. børn.

SPØRGSMÅL
Hvad er en ”øko-knap”?

Øko-knappen på udvalgte Oras armaturer begrænser vandmængden. Øko-knappen kan reducere vandmængden med op til 40%, afhængig af stedet hvor armaturet benyttes. Dog begrænser øko-knappen kun maksimal-vandmængde, hvis det er nødvendigt. Skal der bruges mere vand, trykkes der ganske enkelt på øko-knappen samtidig med at grebet åbnes helt.

SPØRGSMÅL
Hvad garanti er der på jeres armaturer?

Vores armaturer bliver leveret med to års garanti (materiale- og produktionsfejl) fra købs- eller ibrugtagningsdatoen, hvilket dokumenteres af købsfakturaen, eller to år fra den istemplede produktionsdato. De keramiske indsatser på etgrebsarmaturer har herudover en femårs drypgaranti.